EmmaNova Starten

EmmaNova opstod i 2001, vi , min mor og jeg, skulle ”brande” en lille sød smykkekollektion, vi sammen havde lavet til en lokal sølvsmykkebutik i på den spanske turistø Lanzarote, hvor vi havde  mange års tilhørsforhold.

Jeg havde blandt andet selv boet der permanent i 10 år og var blevet oplært som grafisk designer i et lokalt skiltefirma.

Navnet EmmaNova blev skabt i en brainstorm mellem min mor, storesøster og mig, og blev  en sammensætning af navnene på mors børnebørn; det vil sige min lille datter på 4 år og min søsters, som også var 4 år på det tidspunkt. Emmeline og Eleonora var navnene vi smeltede sammen.

(Vores første logo)

(Vores første logo)

Vores smykker, som hovedsageligt bestod af sølvdele, perler og halvædelsten, viste sig at blive ret populære og vi fortsatte derfor med at lave nye småkollektioner. Vi bestilte vores materialer i USA og udvidede løbende med flere og flere varianter af sten og smykkedele.

Min mor overtog imidlertid smykkebutikken og vores EmmaNova smykker stod efterhånden for 50 procent af salget i butikken. Derefter indtrådte finanskrisen i 2008 og jeg hjalp min mor med smykker til butikken på Lanzarote og samtidig lavede jeg smykker på hobbybasis herhjemme.



Den Gamle Smykkefabrik På Bryggen

I 2014 overtog min søster og jeg lokalerne fra en gammel smykkefabrik på Bryggen, Danoir, der lukkede ned samme år. Danoir producerede blandt andet Lunds originale Marguerit.

I den forbindelse opkøbte vi hele deres Vintage ædelsten kollektion, der have ligget gemt i deres store pengeskabe siden 60'erne. Det var simpelthen smykkesten, der ikke var blevet taget frem og brugt i over 40 år!

Ædelsten og Skattekisten

Da vi fik kigget hele herligheden igennem fandt vi både ægte udsøgt Burma Jade cabochoner, ægte amerikanske turkiser, ametyster, citriner, calcedonit og sågar en enkelt Guld Topaz, som er meget dyr og sjælden.

I kollektionen var der også et utal af kuverter med syntetiske ædelsten, fremstillet på et velrenommeret laboratorie i Schweiz, som var et af de førende lande i ædelstensproduktionen i 50'erne.

Vi elsker genbrug og laver helt nye skønne smykker af gamle smykker vi piller fra hinanden  og sammensætter med nye materialer i flotte konstellationer.

Vi bruger fortrinsvis Sterling sølv 925 og 12 Karat guld dublé, på engelsk gold filled, men vi synes også det er sjovt at arbejde i andre materialer en gang imellem. Så du vil også finde plexiglas, akryl og artclay blandt smykkerne.

Blandt andet bruger vi nogle af de støbeforme, som blev efterladt på den gamle smykkefabrik  til at lave nogle ganske usædvanlige øreringe, du ikke finder andre steder.

Shop Emmanova smykker her

ER DU DEN HELDIGE VINDER  ET SMUKT SMYKKE?

Denne måned udtrækker vi et af vores NYESTE smykker og forærer det væk - måske til DIG!


Smid din email afsted og kom med på listen lige nu - vi trækker vinderen LIVE på facebook

ER DU DEN HELDIGE VINDER  ET SMUKT SMYKKE?

Denne måned udtrækker vi et af vores NYESTE smykker og forærer det væk - måske til DIG!


Smid din email afsted og kom med på listen lige nu - vi trækker vinderen LIVE på facebook